Velkommen! 
Jeg hedder Trine og er fotografen bag kameraet. Jeg bor i en lille naturskøn landsby mellem Randers og Silkeborg med min kæreste og vores to børn.

Kameraet har altid været med mig og er en stor del af min måde at udtrykke mig kreativt på. 
Drømmen som fotograf har ligget i dvale i mange år, uden at jeg har tænkt at det kunne blive en levevej. Men jeg har bare et lille problem i at jeg simpelthen ikke kan lade være med at tage billeder og især af mennesker.

Mennesker har altid draget mig og på den måde har der altid sneget sig en person ind på mine billeder. Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut, hvilket kun har styrket min evne til at få andre til at finde ro og føle sig tilpas foran kameraet. 

Efter at have fået børn kender jeg nu til vigtigheden af at få fanget øjeblikke med dem med mit kamera. Men som du måske kender så er det sjældent jeg selv er med på de billeder. Alle de øjeblikke som du faktisk er en del af, men ikke bliver fanget, fordi du selv er bag kameraet. 

Jeg har en drøm om at hjælpe andre familier med at fange disse øjeblikke, hvor der netop bliver taget billeder af forbindelsen mellem jer som er helt særlig for jeres familie. 
Jeg glæder mig til at møde jer.
Back to Top